Biogas i bølgende bakker: Naboer går glip af kompensation

Er du nabo til vindmøller eller solceller, findes der en særlig ordning, så du kan blive kompenseret for gene og værditab. Det gør der ikke for naboer til biogasanlæg som dem i Kværs. Professor i planlægning mener, at det er oplagt at kompensere naboerne.

Af: Amalie Holst Jensen og Christian Bystrup

Før plejede Tine Brodersen at nyde sin aftenkaffe på vestsiden af sit hus. På grund af den nye udsigt sætter hun sig nu et andet sted. Foto: Christian Bystrup

Kværs og Snurom, Sønderborg: 

– Når jeg kører hjem fra arbejde, tænker jeg på, om det mon stinker, når jeg kommer hjem. Nogle gange tænker jeg også på at blive på arbejdet en time længere, siger Tine Brodersen.

Hun bor lidt uden for den lille sønderjyske by, Kværs. Hun bor i en landejendom med sin mand og parrets tre døtre. Siden købet i 2001 har de brugt mange år og kræfter på at renovere huset og sætte de gamle stalde i stand på landejendomme, der ligger med Gråsten Skov til den ene side og kuperede marker til den anden side.

Nu er der ikke længere kun kuperede marker til den anden side. Nu er der også et biogasanlæg. Tine Brodersen har omkring 318 meter fra sit skel til biogasanlæggets skel.

Hun er dagligt generet af støj fra anlægget, og selvom lugtgenerne er blevet mindre hyppige, mener hun, at hun generes af lugt en gang om ugen. Hun mener at have oplevet en stor værdiforringelse på deres ejendom, men ønsker ikke at fortælle præcist hvor meget.  

– Havde vi vidst det her i 2001, så havde vi jo aldrig nogensinde købt huset. Men for os handler det mere om livskvalitet end penge, siger Tine Brodersen.

Biogas ikke med i særordning

I 2008 blev “loven om fremme af vedvarende energi” til. Lovens formål var at sikre, Danmarks grønne energi. Med loven indførte man en ordning, der sørgede for, at naboer til energianlæggene kunne få kompensation for de gener, der oplevedes som følge af den nye nabo. Loven er blevet opdateret ad flere omgange, og flere anlæg er blevet tilføjet til loven. Det gælder dog ikke biogasanlæg. Det betyder, at naboer til biogasanlæg ikke kan få kompensation for gener gennem værditabsordningen.

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen fra 2014 viser, at hver fjerde nabo oplever lugtgener. Op mod halvdelen af naboerne til et biogasanlæg oplever støjgener.

I 2022 fandtes 53 biogasanlæg over hele landet. Anlæggene skal varsle ved lugtudslip. Nature Energy i Kværs sender varsler ud om lugtgener til Tine Brodersen og 115 andre adresser, som ligger inden for to kilometers radius.

En anden, der modtager disse varsler, er Hans Jørgen Vaarbjerg. Han bor lidt uden for Snurom, en lille landsby øst for anlægget. Biogasanlægget ligger mellem de to byer med cirka 800 meter til Snurom og en kilometer til Kværs. Når Hans Jørgen Vaarbjerg sammenligner med solceller eller vindmøller, mener han, at de er ’rigtig godt med’ i forhold til ulemper ved biogasanlægget.

– Vi synes da, at vi har det hele! Der er det visuelle, og der er lugt og larm fra anlægget og trafikken. Det er vindretningen, der gør det, og jeg bor rigtig uheldigt med hensyn til den udprægede vindretning i Danmark fra sydvest. 

Hans Jørgen Vaarbjerg er gammel landmand og ved, at der kan lugte på landet, men synes biogasanlægget lugter for meget. Foto: Christian Bystrup

Hans Jørgen Vaarbjerg medgiver, at lugtgenerne er færre nu end i anlæggets første måneder, og som gammel landmand er han ikke så generet af lugt fra anlægget. Han tænker mere på sine gæster:

– Udefrakommende kan altså lugte det med det samme. Det oplevede vi i julen, da mine børn, der bor i Aarhus, kom hjem til jul. De spurgte: ”Hvad lugter der af her?”, fortæller Hans Jørgen Vaarbjerg

”Det kan aldrig blive en nulgene-virksomhed”

Lugten, der nogle gange slipper ud fra anlægget, er typisk svovlbrinte. Det fortæller driftslederen på anlægget i Kværs, Gudmund Vejbæk Jepsen. Han anerkender, at der fra den 15. december til 15. februar i år var en generende lugt fra anlægget. Han forklarer lugtproblemerne med opstartsvanskeligheder. Nu har de bedre styr på lugten, mener han.

– Vi foretager en daglig rundering omkring anlægget. Det er vores måde at kontrollere, at vi ikke udleder lugtgener til vores naboer, siger han.

Gudmund Jepsen er driftsleder og har ansvar for, at anlægget overholder sin miljøgodkendelse. Foto: Christian Bystrup

Som driftsleder på anlægget er det hans ansvar, at anlægget overholder deres miljøgodkendelse. I tilfælde af lugtudslip skal han varsle det til naboerne. Det er sket ti gange siden november. I miljøgodkendelsen står der, at de må øge lugten ved unormal drift eller vedligehold.

Jepsen henviser til, at de udover den daglige lugtrundering skal udføre egenkontrol af lugtgener tre gange om ugen, og hvis der er en afvigelse, skal de informere kommunen, som er den tilsynsførende myndighed.

– Men det kan aldrig blive en nulgene-virksomhed, i og med vi behandler 530.000 tons materiale om året. Hvis jeg lavede 530.000 tons kanelgifler, ville det også afføde gene. Produktivitet afføder gener for omgivelserne, siger Gudmund Jepsen.

Han kan derfor godt forstå, at anlæggets modstandere ville foretrække, at der intet biogasanlæg var.

– Naboerne, der også boede her før, de får jo alle de gener af, at der er blevet bygget et biogasanlæg. Men de får jo ikke en større del i den gavnlige effekt af det – de får lige præcis så lille en del af gevinsten fra den grønne omstilling, som alle andre danskere gør, samtidig med at de skal bære byrden, siger Gudmund Jepsen.

“Erstatning er op ad bakke”

At de skal løfte en stor byrde, er Finn Arler enig i. Han er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, og han har svært ved forstå, hvorfor biogasanlæg ikke er omfattet af loven.

– Der er ikke for mig at se nogen grund til ikke også at lade det være omfattet af lovgivningen. Hvis der er gener forbundet med det, så er det jo meget oplagt at kompensere folk, siger Finn Arler.

Fordi biogasanlæg ikke er omfattet af værditabsordningen, skal en retssag om erstatning for gener eller værdi derfor føres på baggrund af almindelig naboretlig retspraksis. Det fortæller Berit Holmstrøm, der er advokat og partner i ditAdvokathus. Hun arbejder med naboret og har haft sager for naboer til biogasanlæg, der kæmper mod planer om biogasanlæg.

– På vindmølle- og solcelleområdet synes jeg, at værditabsordningen er okay. Men jeg kan godt forstå dem, som er trætte af at blive nabo til et biogasanlæg, siger hun.

Berit Holmstrøm mener, at det er vanskeligt at få en domstols ord for, at man lider et værditab på sin ejendom ved at blive nabo til et biogasanlæg. Hun kender ikke til nogen førte retssager.

– Man kan kigge over på Højesterets praksis og se, hvad det er, de siger. De siger, at vi alle sammen skal finde os i et eller andet af hensyn til samfundsudvikling. Hvis der var nogle klienter, der bad mig om at føre sådan en sag, så vil jeg gerne hjælpe dem, men jeg vil sige til dem: “Det bliver decideret op ad bakke.” 

I Gråsten sidder Kjeld Faaborg som ejendomsmægler for området, og han mener ikke, at priserne på ejendomme i området er synderligt påvirket af biogasanlægget i Kværs.

– Jeg føler ikke, at markedet er påvirket, og jeg har da solgt ejendomme både i Snurom og i Kværs det seneste år. Der har slet ikke været nogen tale omkring, at det skulle påvirke prisen eller nogen negative kommentarer herom, siger Kjeld Faaborg.

Det er svært at gøre rimeligt

Nature Energy’s hovedkontor ønsker ikke at medvirke i artiklen. De henviser i stedet til et radioindslag på DR P4 fra 5. april, hvor deres direktør, Ole Hvelplund, medvirker. Han siger til DR, at det må være op til politikerne, hvis naboer skal have en direkte kompensation.

Vi har kontaktet alle energiordførere i Folketinget, men ingen har ønsket at medvirke i artiklen. I det omtalte radioindslag mener DR at vide, at regeringen vil forny lovgivningen, så naboer til biogasanlæg også kan blive tilgodeset. Lea Wermelin, der er klima- og energiordfører for Socialdemokratiet, siger til DR, at de kommer til at kigge på lovgivningen inden sommer.

Står det til brancheorganisationen, Biogas Danmark, skal biogasanlæg ikke være en del af værditabsordningen. Det mener direktøren, Frank Rosager.  

– Man skal ikke kunne betale sig fra at lugte. Man kan fjerne lugten helt fra et biogasanlæg. Det er alene et spørgsmål om, at man får investeret i den rigtige teknologi, siger Frank Rosager.

Direktøren siger, at det er dyrere at fjerne lugten helt end delvist. Han mener, at det kan blive billigere at betale sig fra at lugte.

– Hvis man betaler erstatning, må det så stinke alt det, det kan? Det kan virkelig stinke, hvis man ikke fjerner og renser lugten. Hvor går grænsen så? Det behøver ikke være de nærmeste, der er generet af trafik for eksempel. Det er utrolig svært at lave noget, der er rimeligt på en automatisk måde – man kan ikke bare slå en cirkel om et biogasanlæg, siger han.

“Det ville være at respektere os”

For Tine Brodersen handler det ikke om pengene, men om livskvalitet. Men en kompensation havde betydet, at hun kunne købe et sommerhus eller en båd, så hun kunne tage væk på de dårlige dage.

– Det vil ikke ændre på livskvaliteten eller gøre os lykkeligere. Men det ville betyde, at omverdenen havde behandlet os med ære og respekt, og det synes jeg mangler, siger Tine Brodersen

Det er Hans Jørgen Vaarbjerg enig med Tine Brodersen i. Han anerkender desuden pointen om, at det er svært at sætte et tal på.

– Det er jo helt individuelt, men det ville jo mest blive en accept af, at vi har mistet noget. Jeg er da pissesur over, at man slet ikke værdsætter vores holdninger, vores tanker, vores facon, siger Hans Jørgen Vaarbjerg.

Selv hvis de to naboer havde fået kompensation, havde de helst undgået alle former for anlæg på marken i Kværs. Først mente Vaarbjerg at det havde været bedre, hvis de havde bygget et solcelleanlæg. Det er han dog gået væk fra. For uanset hvad, der ville blive bygget på marken, ville det ødelægge udsigten til de bakkede marker og den friske luft.

– Det punkt med ”bare ikke i min egen baghave” skal man sgu ikke forklejne. Det er sgu ikke sådan almindelig dårlig opførsel eller misundelse. Det er menneskeligt, siger Hans Jørgen Vaarbjerg.